Termoplast er et fordelagtigt materiale at benytte sig af under fremstillingen af en lang række forskellige produkter. Materialet kan formes ved opvarmning, og som ved nedkøling igen bliver fast. Materialet bruges blandt andet til at fremstille termoplast plader, som eksempelvis bruges i sammenhæng med akrylbokse, plexiglas og spejle af glas. Læs mere herunder.
Hvad er termoplast?
Plast kan generelt opdeles op i tre grupper. Den ene er hærdeplast, den anden er elastomerer og den tredje er termoplast. Forskellen på disse er deres molekylestruktur. Her sidder molekylerne i plasten nemlig på en bestemt måde alt efter, hvad det skal bruges til. Termoplast er som tidligere nævnt en af de tre plastformer. I termoplast ligger molekylekæderne løst mellem hinanden, tilsvarende fibrene i et tov, eller trådene i et stykke stof. Ved opvarmning bliver det derfor muligt at flytte disse molekylekæder i forhold til hinanden. Når molekylekæderne flyttes i forhold til hinanden, bliver det derved muligt at ændre formen på plasten. Når materialet til gengæld nedkøles, bliver det igen fast. Termoplast udgør hovedparten af plastforbruget, faktisk helt op til 85% af det samlede plastforbrug.
Hvad bruges termoplast til?
Fordelen ved termoplast er, at det kan benyttes til en bred vifte af forskellige produkter. Termoplast anvendes blandt andet i diverse husholdningsartikler såsom madkasser, grydeskeer og skåle m.m. Derudover kan materialet faktisk også benyttes til at fremstille produkter som legetøj, guitar hakker og endda nogle former for tøj. Desuden er der kommet meget fokus på termoplast plader de seneste par år på baggrund af materialets mange fordelagtige egenskaber. Termoplast plader bruges blandt andet til akrylbokse, plexiglas og spejle af glas.
Det er muligt at få termoplast leveret med følgende
- Tilsætningsmaterialer
- Elektriske ledende
- Glas, kulfiber, smøremiddel
Genanvendelse af termoplast plader
Fordelen ved at gøre brug af termoplast plader er, at de kan genbruges gang på gang. På baggrund af den proces, som materialet har været under i forarbejdningen, er det muligt at smelte og genavende igen. Dette er desuden også gældende for alle andre produkter af termoplast såsom affald og generelt gamle produkter. Her bliver det hele smeltet om, så det kan benyttes til fremstilling af andre produkter.